Slægtsforskning

Starten ....

 

Anette og jeg startede på hver sit slægts- og anetræ omkring 1990-91, hvor vi brugte en del dage på landsarkivet i Odense.

 

Med Kaspers fødsel i 1992 gik det arbejde i stå. Det blev en anden hverdag.

 

Nu er drengene blevet store og vi har fundet det gamle materiale frem igen.

 

Al gammelt materiale er i papirform.

 

Siden vi startede er der sket MEGET.

 

Arkiverne er nu blevet ”elektroniske”. Rigtig mange kirkebøger og folketællinger mv. er blevet scannet og ligger nu tilgængeligt på internettet.

 

Det meste af det gamle materiale er nu lagt på ind på hjemmesiden www.myheritage.dk, hvor man kan få adgang til vore slægtstræer, hvis man er i familie med Anette og Claus.

 

Udgangspunktet for vore slægts– og anetræer er vore bedsteforældre.

 

Vi har på nuværende tidspunkt gang i 4 træer.

 

Thorup-klanen

 

Det største træ er Thorupklanen.

 

Udgangspunktet er Claus’ farfar og farmor, Hans Kristian og Esther Thorup.

 

Her er alle efterkommere registreret. Den tidligste registrerede begivenhed er Laurits Bondes fødsel i 1450. Laurits Bonde er Claus’ 12 x tip-oldefar. Der er p.t. registreret 480 personer i træet.

 

Læs mere på www.thorupklanen.dk.

 

Boman-familiens stam/anetræ

 

Anettes største træ er for Boman-familien.

 

Udgangspunktet er Anettes morfar og mormor, Ingvard og Petrine Jørgine Boman.

 

På nuværende tidspunkt (november 2013) er alle efterkommere af Ingvard og Petrine Jørgine registreret, og bagud i tiden er den tidligste registrerede begivenhed Kirsten Pedersdatters fødsel i 1713. Kirsten Pedersdatter er Anettes tip-tip-tip-tip-oldemor.

 

Slægts– og anetræet tæller i øjeblikket 136 personer.

 

Jakobsen-klanen

 

Jakobsen-klanen, hvilket vil sige Claus’ mors familie, er også kommet godt i gang.

 

Dette stamtræ er endnu så nyt, at ikke alle efterkommerne til Gunner og Elna Marie Jakobsen er registreret.

Aner er der tilgengæld mange af. Den tidligste fødsel er i øjeblikket Hans Mule i 1338. Hans Mule er Claus' 18 x tip-oldefar, altså 21 generationer tilbage i lige linje.

 

Der er åbnet for medlemmer til denne side.

 

Nørgaard-familiens stam- og anetræ

 

Og så mangler vi kun én gren ….

 

Anettes fars familie - Nørgaard-familien - er nyeste skud på stammen (hø-hø …)

 

Træet indeholder p.t. 84 personer, hvor den tidligste begivenhed er Kirsten Jeppesdatters fødsel i 1778.

 

Opdateret 27. oktober 2013

 

Slægtsforskning

Vore 4 slægtstræer

 

Thorup-klanen

Aner og efterkommere af Esther og Kristian Thorup - min farmor og farfar.

Thorupklanen

Jakobsen-klanen

Aner og efterkommere af Elna og Gunner Jakobsen - min mormor og morfar.

Jakobsen-klanen

Boman-familiens stam/anetræ

Aner og efterkommere af Jørgine og Ingvard Boman - Anettes mormor og morfar.

Boman-familien

Nørgaard-familiens stam/anetræ

Aner og efterkommere af Jenny og Harry Nørgaard - Anettes farmor og farfar.

Nørgaard-familien

Claus Thorup © 2013